Lavalampekunst fra Berlin

Udsendt den 31 August 2022 af Mathmos

Tre kunstnere fra Berlin har indarbejdet lavalamper i deres arbejde inden for de senere år. Jenna Sutela har samarbejdet med Mathmos om at skabe en serie i begrænset antal med Mathmos’ lavalampevæsker, Susi Gleb har inkorporeret Mathmos lavalamper i sin kunst, og Aliina Kauranne har med inspiration i Mathmos lavalamper fra 90’erne skabt sine retro-futuristiske værker.

“Baby Magma” af Jenna Sutel

til Serpentine Gallery, London 2022

Et begrænset antal på 26 mundblæste lavalamper med titlen “Baby Magma” blev skabt af den finske kunster Jenna Sutela, som bor i Berlin. De udgjorde en del af fejringen af 50-året for Londons Serpentine Gallery i Hyde Park. Samleropbjekterne blev hurtigt solgt til en pris af 840 £ stykket.

“Baby Magma” er mindre versioner af samlingen af hoveder, der blev skabt som en del af Sutelas arbejde fra 2019, I Magma, i et samarbejde mellem Serpentine og Moderna Museet. Efter omfattende tests blev hovederne håndfyldt på Mathmos’ fabrik. Hovederne var udformet efter kunstnerens eget hoved, og kunstværkets titel var inspireret af Mathmos lavalampen “Astro Baby”.

“Magmaen, eller slimen, i de oprindelige lavahoveder blev brugt som udgangspunkt for mystiske AI-drevne forudsigelser i en mobilapp. Lavalamper har en historie som generator af tilfældige tal, men Sutela kiggede i stedet efter mønstre, tegn og betydninger i  farveboblerne i bevægelse.”

Uddrag af Serpentine Gallerys katalog; se her for yderligere oplysninger.

Yderligere oplysninger om kunstneren Jenna Sutela her.

“GG Metal Boot, Quartet & Glass Boot” af Aliina Kauranne 2022

Til Gucci

Den finske digitalkunstner og -designer Aliina Kauranne, som også bor i Berlin, blev af det ikoniske tøjbrand Gucci bedt om at skabe et værk til deres 100-års jubilæum. Hun og 29 andre kunstnere skulle forestille sig, hvordan de næste 100 års Gucci vil se ud. Hun fandt inspiration i digitaliseringen af tøj og i Mathmos’ lavalamper, som var så populære i 90’erne, til at skabe sine vidunderlige retro-futuristiske kunstværker.

Værkerne blev solgt på auktion i Gucci X Super Rare’s Vault Art Space, en udstilling af krypto-kunst til fejring af det italienske tøjfirmas 100 år.

Yderligere oplysninger om Aliina Kauranne her.

Gucci Vault Art Space her.

“Core 02 & 03” af Susi Gelb

Vist på Frieze London 2021

Susi Gelb er en tysk kunstner, der bor i Berlin og München. Hun har indarbejdet Mathmos lavalamper i nogle af sine nyere skulpturer. Core 02 & 03 er skulpturer, der er lavet af stampet jord med en Mathmos lavalampe indeni. Stampet jord er en ældgammel teknik, hvor jord og sten presses manuelt i lag. Gelb bruger desuden data fra lavalamper til at skabe tilfældige bevægelser i sine videoværker. Skulpturerne og videoen blev vist på Cédric Fauq’s “Unworlding”-udstilling på Frieze London i Oktober 2021.

Hun har desuden produceret: Melt 01, et gennemsigtigt LED-panel med en video af et lava-loop.

Se yderligere oplysninger om Susi Gelb her.